Hjørnesofa

  • Kontakt
  • Artikler

Indret det perfekte teenageværelse

november 7, 2019 by Admin Skriv kommentar

Når dit barn går fra at være barn til at være teenager, er der helt sikkert brug for nogle ændringer på børneværelset, så det kan blive til et rigtigt teenageværelse. Det er ikke længere på sin plads med lyserøde vægge eller et lyseblåt skabt. Men hvad skal du tænke på, når du skal indrette det perfekte teenageværelse?

Tænk på farverne

På et børneværelse gør det ikke noget, at det stråler med forskellige farver, men din teenager vil måske gerne have skiftet nogle af farverne ud med hvid, sort og grå. Prøv at holde værelset i nogle neutrale farver og lad måske nogle få farver komme frem i form af et billede på væggen, en vase i vindueskarmen eller lignende. Det kan også være, at din teenager er helt vild med farver, men at de nok skal komme til syne på en anden måde end før.

Gør plads til vennerne

Når du indretter et teenageværelse, skal du tænke på, at der skal være god plads til, at din teenager kan være sammen med sine venner. Derfor er det godt med nogle møbler, hvor der er plads til at sidde nogle stykker. Du kan f.eks. tilføje en sækkepude eller en lille sofa til værelset. Hvis det er et lidt mindre værelse, er det smart med en praktisk og behagelig sovesofa. Den kan bruges som en seng, men slås sammen til en sofa, når der kommer venner på besøg.

Giv værelset personlighed

På et teenageværelset er det også vigtigt, at der er plads til personlighed. Hvis din teenager har en bestemt interesse, så gør plads til den på værelset. Hvis ikke, kan I altid sammen lave en personlig billedvæg, hvor der kan hænge både fede plakater og billeder. I kan også lave en stor opslagstavle, hvor der kan hænge alt muligt såsom noter, billeder, gamle festivalarmbånd, minder fra ferier og andre personlige ting.

 

Skrevet i: Artikler

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2012 – 2023 Hjørnesofa.dk